Føl dig tryg – altid

IT-sikkerhed har aldrig været vigtigere. Hvis du ikke har styr på selv de mindste detaljer, kan I risikere at blive hacket, og hackerne kan få adgang til dine medarbejderes brugeroplysninger. Uanset størrelsen på din virksomhed er IT-sikkerhed afgørende – også som mindre virksomhed. Lad os lave et sikkerhedstjek og forebygge mulige angreb.

Dine medarbejdere har indflydelse på IT-sikkerheden

Det er medarbejderne i din virksomhed, der er den største faktor, når det gælder sikkerhed. Det er dem, der trykker på linket i mailen, og dem, der logger ind med deres koder. Derfor er den vigtigste opgave at få medarbejderne til at forstå, hvad det er, de trykker på, så du kan forebygge potentielle angreb.

Et eventuelt hackerangreb kan betyde, at falske fakturaer bliver sendt til jeres leverandører, eller at mails bliver sendt ud, så det ligner, at de kommer fra jer. Hackerne bliver dygtigere og dygtigere og bevæger sig længere væk fra den klassiske phishing-mail. Det betyder også, at alle i virksomheden skal være på vagt.

IT-sikkerhed er ikke en one-size-fits-all-løsning. Vi hjælper jer med at finde lige netop den sikkerhedsløsning, der matcher jeres setup.